Mindre Større Læs højt Print
Mindre tekst Større tekst Læs højt Print
 
 
 

Hvordan bliver du økolog?

 

 

For at du kan producere og sælge landbrugsprodukter som økologiske, skal din bedrift være autoriseret af NaturErhvervstyrelsen til økologisk drift.

 

Ansøgning om autorisation og tilsagn om tilskud
NaturErhvervstyrelsen har lavet en særlig blanket, som du skal udfylde og indsende, hvis du ønsker at lægge din produktion om til økologisk drift. Vi har også lavet en vejledning, hvor du kan hente hjælp til at udfylde blanketten. Du kan søge om autorisation hele året.

 

 

Tilskud

Hvis du vil ansøge om tilskud, skal du dog være opmærksom på ansøgningsfristerne for det. Du kan læse mere om tilskud målrettet til økologer på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.
 

 

Hvis du har spørgmål til tilskuddene, skal du kontakte Bæredygtighed, Center for Arealtilskud.

 

Omlægningsplan
I ansøgningen skal der være en plan for omlægning af din bedrift til økologisk produktion. Omlægningen skal ikke nødvendigvis omfatte hele bedriften fra første dag, men det er et krav, at hele bedriften enten er omlagt eller er begyndt omlægning inden for 4. år. Det er vigtigt, at du sammen med din økologikonsulent finder ud af, hvordan omlægningen bedst passer til netop din situation. Derfor skal planen også være underskrevet af en konsulent, der er godkendt af Specialudvalget for Økologi.

 

Du kan finde en opdateret liste over godkendte konsulenter på Videncentret for Landbrugs hjemmeside.

 

 

Du skal være opmærksom på, at omlægning af bedriften tidligst kan begynde, når du har indsendt ansøgningsskemaet til NaturErhvervstyrelsen. Omlægningen skal begynde senest 6 måneder efter indsendelsen.

 

Autorisation og kontrol

Autorisationsbrev med et autorisationsnummer er dit bevis på, at din bedrift er godkendt som under omlægning til økologi. Autorisationsbeviset fremsendes efter, at NaturErhvervstyrelsen har været på kontrol og har konstateret, at produktionen overholder økologireglerne. En nærmere beskrivelse af det økologiske regelsæt finder du under lovstof og i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion.

 

 

Læs også

Kontakt
NaturErhvervstyrelsen
Center for Jordbrug
Økologi & Landbrugslov
Tlf. 3395 8000
E-mail: okologi@naturerhverv.dk

 

Læs mere om enheden Økologi & Landbrugslov

  Tilføj som bogmærke, del eller publicer